Raw Food: Holder hypen?

Af Hanne. 
Her på Polyfonisk vil vi i den næste uges tid teste tidens trends og kigge kritisk på de ting, der for tiden er hippe og hypede. Den første er Raw Food.

Hvis man vil være smart ligesom som eksempelvis Cher eller Sting så må man ”Go Raw”.

Altså spise ”Raw food”, der kort sagt betyder, at man ikke tilbereder sin mad og udelukkende lever af veganske madvarer. Ifølge de store raw-guru'er så handler det hele om, at der er nogle enzymer i maden, som tilsyneladende forsvinder hvis man opvarmer dem.

For at kunne udtale sig ordenligt om raw food'ens beskaffenhed, så må man jo prøve det på egen krop, hvilket betyder at jeg de sidste par dage har været super smart Raw-food'er.

Og hvad har jeg så lært?

Jo, jeg har lært at man kan blive ret hysterisk over manglende kaffe. Og at man er sulten hele tiden og derfor skal spise hele tiden. Og at æbler og gulerødder kun er gode i begrænsede mængder.

I det hele taget er jeg blevet bekræftet i den gamle sang om at mad er bedst når den er varieret.

Om jeg er blevet mere sund skal jeg ikke kunne sige. Forsøget med Raw food har været så kortvarigt, at jeg endnu ikke er blevet bedre til at huske eller mere kreativ, men hvem ved?

Ud fra min (ganske korte) erfaring med raw food har jeg desværre indset, at det er meget ensformigt. Allerede efter ganske få dage er jeg træt af raw food.

Det er de samme grønsager, du har mulighed for at spise. Det er de samme korn og frø, som man kan bløde op og lige meget hvor meget man tryller i køkkenet, så vil maden altid grundlæggende være fersk i smagen.

Selvfølgelig kan man lave nogle sjove og gode raw food-retter, men lige meget hvor meget man hakker og blender, så vil der være sanseindtryk og smagsnuancer man går glip af.

Det er problematisk for mig, at der ikke er diversitet i maden; alle de underlige, skæve, gode, skøre smage forsvinder. Jeg elsker at smage nyt, og vil ikke bytte alverdens godartede enzymer for oplevelsen af at smage tørfisk for første gang, eller bare det, at spise oliven eller kradsbørstig ost.

Selvom jeg som udgangspunkt var meget positiv overfor ideen om raw food, så holder hypen altså ikke.
Eller, jo måske hvis man synes, at mad har til formål at holde kroppen ung og sund, eller give os skinnende hår og fin hud. Hvis ens opfattelse af sundhed hænger sammen med enzymer, antioxidanter og mineralindtag så vil jeg tro at Raw food er et hit.

Jeg synes jo ikke at maden skal være en videnskabelige metode til at blive ungdommelig og kreativ. Mad skal da være eventyr, velsmag og udfordringer, og hvis man spiser med naturen i baghovedet, så tror jeg ikke man har brug for raw food til at holde sig sund.