torsdag den 18. august 2011

Sommerferien er en sommerfuglepuppe

Her kommer endnu et livstegn fra en snart forgangen sommerferie:

af Linea Maja

Jeg tænker stadig sommerferien som et ormehul eller en transformationsperiode. I folkeskolen var sommerferien en magisk liminaltilstand, hvor man fik lov til at være usynlig; gå om bag scenen og finde andre stykker udklædningstøj at iføre sig. Og når man så kom tilbage, kunne man være blevet en anden, uden at nogen havde lov til at stille spørgsmålstegn ved det. Du kunne komme tilbage uden bøjle, højere, slankere, med smart hår og tøj, med bumser, som i tiden op til puberteten var et ægte adelsmærke.

Eller, efter at være blevet teenagemodig: At farve sit hår sort og pine det op i en touperet tornado eller gå med forrevne strømpebukser, militærstøvler og påståelige badges. Det er mærkeligt, at det ikke var i orden på samme måde, hvis man ændrede sig fra den ene dag til den anden. Så kunne de andre bare se på én og konstatere, at man var en snyder, at de udmærket vidste, hvem man var inde bag den fine sommerfugleforvandling, og så kunne man sidde der i sine hullede jeans og band-tshirt og føle sig gennemskuet. Men i de to måneders skolefri midt på sommeren, der kunne man frit forpuppe sig og finde på et bedre version af sig selv.

Sommerferien er stadig det helle, i min bevidsthed. Nu mærker jeg, at dagene inden universitetets studiestart er ved at løbe tørre. Så stivner jeg i den form, jeg er i, så det er med at finde et udtryk og et ansigt og en måde at tale på, inden dén datolinje krydses. Helt så grelt selviscenesat behøver det selvfølgelig ikke at være. Men man kan ligesågodt udnytte at have en gylden deadline, inden hvilken man skal have bestemt sig for et midtårs-nytårsfortsæt; hvilken dårlig vane, man skal fralægge sig, eller hvor mange kilo, man vil skille sig af med inden den første efterårsdag?
Kender I følelsen?

mandag den 8. august 2011

Et sommerlivstegn.

Af Nynne

Der har været helt stille herinde hen over sommeren, hvilket skyldes alt det normale med eksamener, rejser og så videre.

For mit eget vedkommende har jeg været rund omkring i landet og kigge, bl.a. Skagen, Thy, Sønderjylland og i næste uge går turen til København. Senere en tur på Tønder Festival med min far, for bl.a. at høre hende her. Jeg har arbejdet på Sculpture By the Sea og tegnet tegninger, læst bøger, spillet guitar og spist masser af fisk.

Men når ferien slutter, vender vi tilbage. I den forbindelse modtager vi med glæde forslag til emner, vi kan skrive om.



min mor og jeg er sommer-agtige i Skagen.


Fortsat god sommer.

lørdag den 28. maj 2011

the malpractice

johannes fra varde-egnen er god til at bruge sin energi.
marybell hjaelper.

JJ

behageligt, svensk wtf. hypet syretrip med sjov hat. temmelig ensformigt.

akiri/b6

atoi paa nintendo ds med fjer i haaret og spandex.
tiger tunes men moerkere

simona abdallah + band ane

foerst havde band ane en fest paa scenen. hun havde taget noget vaerktoej med fra sin gaard og savede og hamrede lidt i en stol.
Nu er Simona Abdallah kommet ind paa scenen og har sat sig paa stolen. resultatet minder mig om det loungemusik der var paa strandrestauranterne i Egypten. Bare med flere biplyde. Det er meget fedt.

shanghai

depeche mode udenpaa, guns n roses indeni.