Om at komme igang #3

Jeg syns tit, det kan være svært at komme i gang.
Det er jo egentlig komplet åndssvagt, for der er jo bare noget man skal gøre og så er det overstået. Men jeg har altid været hende, der udskød alle afleveringer til sidste øjeblik og (i hvert fald i de sproglige fag) fik gode karakterer alligevel. Som regel kører det helt af sig selv, når jeg endelig kommer i gang – men desværre er der indimellem meget langt fra tanke til handling.
Jeg kan sidde ved mit skrivebord og hele tiden finde på nye overspringshandlinger, selvom teksten jeg skal læse, ligger lige dér foran mig. Selvdisciplin er virkelig en by i Rusland, når man hellere vil tjekke facebook, læse blogs, se efter nye mails, sortere bøgerne efter farve og andre komplet ligegyldige ting, der sagtens kan vente. Nogle gange tager jeg også mig selv i bare at sidde og stirre ud af vinduet. Så går jeg måske ned på køkkenet og laver en kop the og undervejs kan jeg se hvordan byggeriet bag mit kollegie bliver større og større. Hvorfor er det så svært at komme i gang?
Jeg tror det er ret afhængigt af, hvad det er man skal lave.
Det er blevet nemmere, efter jeg er begyndt på mit studie. Da jeg gik i gymnasiet sad jeg uden undtagelse altid med kemi-, matematik- og biologiafleveringerne til klokken 3-4 om natten. Så har man pludselig drukket så meget kaffe, at det er umuligt at falde i søvn bagefter og så står man kl 8 med en elendig aflevering i hånden og en smadret søvnrytme. Og helt ærligt – mit virke her i verden er ikke synderligt forbedret af at have terpet kemi på underlige tidspunkter af døgnet.
Objektivt set giver det virkelig ingen mening at udskyde ting til sidste øjeblik – de fylder bare mere og mere af den grund. Logikken burde være, at man fik det overstået og helst på et tidspunkt, hvor man ikke er så presset at det er umuligt at yde en ordentlig indsats.
Men objektivt set giver det heller ingen mening at man forelsker sig. Det giver ingen mening at man køber nye sko, når man har 30 par i forvejen. Det giver ingen mening at man går en omvej hjem fra skole for at se blomsterne springe ud. Og alligevel er det bare dét, der giver allermest mening i hele verden.
Sådan kom jeg i gang med min del af polyfonien. Jeg håber du vil blive og læse med. Især hvis du i virkeligheden burde lave noget andet.
Nynne